Vestjydsk Bogføringsbureau ApS
Præstevænget 3, Guldager
6710 Esbjerg V
Tlf. 75 11 69 88
E-mail gr@revisorgade.dk

Arbejdspladsen

Hos Vestjydsk Bogføringsbureau planlægger den enkelte medarbejder i høj grad sine egne arbejdsopgaver og tid – kun underlagt firmaets høje krav til kvalitet og afleveringsfrister.

Det skal være sjovt og spændende at gå på arbejde – og på trods af en til tider hektisk og lidt stresset arbejdsdag er der overskud til smil på læben, skarpe bemærkninger og lidt selvironi. Det mener vi er vejen frem, for at vore medarbejdere trives bedst muligt.

Vi sætter hjælpsomhed og tolerance meget højt, og det gode arbejdsmiljø gør, at vi kan nå vore målsætninger.

Vi afholder hver fredag formiddag personalemøde, hvor de kommende arbejdsopgaver diskuteres og fordeles, og hvor alle medarbejdere kan komme med indput, gode forslag eller orientere om nye love, regler og beslutninger.

Vi er ikke fanatiske eller går forrest i sundhedskøen, men firmaet stiller gratis kildevand, frisk frugt og morgenmad til rådighed for medarbejderne og sørger endvidere for sundhedsforsikring for de ansatte.

Dialogen mellem vore medarbejdere og kunder foregår ligeledes i en afslappet atmosfære. Vi tilstræber at snakke i et sprog, der ikke er for teoretisk og uforståeligt men lidt ”nede på jorden”, således at de til tider lidt kringlede love og regler kan være lettere at forstå og arbejde med for vore kunder.

vbb-ill8.jpg

Vi er medlem af:

fdr-logo